Forsiden
Varmelauget
Nyheder
Kildevangsparken

  - Oversigt
  - Indretning
  - Parkeringsforhold
  - Billeder af området
  - Forslag til forbedringer

Foreninger
Skole & Fritid
Holbæk Kommune
Kontakt Os



Forslag til forbedringer:

Alle nedenstående forslag, er baseret på aktuelle moderniseringer udført her i Kildevangsparkens huse.


Indhold (klik på et emne) :


Få mere ud af dit bryggeres

Hjælp til forbedringer kontakt:

Nye badeværelser
Udnyt det bagerste badeværelse
Et træloft ændrer huset totalt
Forbedre dit indeklima
Mangler du plads, udnyt loftet
Hva´ så med køkkenet
Vidste du at


Få mere ud af sit bryggeres ....
Der er selvfølgelig flere måder man kan udnytte sit bryggers på, men dette forslag gør bryggerset funktionelt og rummeligt til en overkommelig gør-det-selv pris. Hvis man flytter værelsesdøren ind i køkkenet, opnår man at værelset bedre integreres  med resten af huset, samt at man i bryggerset får meget mere opbevaringsplads i form af skabe, med mulighed for indbygning af en skabsfryser og et stort bord areal.
 

I det viste eksempel er bryggerset indrettet således at man på den ene side har 4 højskabe, hvor det ene skab er 60 cm dybt og de andre tre er kun 45 cm dybe. Dette er gjort for at bryggerset ikke skal føles som en smal tarm. Den anden side består af et højskab, der monteres omkring varmtvands-

beholderen, 2 stk. 60 cm underskabe med bøge bordplade samt  4 x 60 cm overskabe. 

 

Alle skabene er monteret på ben, således at det er nemt at holde rent

 

Materiale liste for dette eks. indeholder :

2 x Underskabe m/låge  60*58*70 

4 x Overskabe  m/låge   60*33*70

3 x Højskabe    m/låge   60*58*198

1 x Højskab      m/låge   40*58*198

1 x Højskab      m/låge   50*58*198

1 x Bøge bordplade       249*61*22

1 x Vask og blandingsbatteri

6 x 12 V‘s spot

7 x Ben samt div. spændplader og lister

1 x Komplet gitterhylde med bøjleholder  

Hjælp til forbedringer kontakt:

 
 

Der er monteret spot under

overskabene samt bordplade

der dækker over vaskemaskinen m.m.

 

 
 

Der er lavet forskel på dybden af skabene for at gøre rummet større, samt alle skabe er monteret på ben.

 
 

Der er lavet plads ved bryggers- døren til en eller flere hylder samt en bøjleholder. Stedet er praktisk lige over radiatoren.  

Tilbage til toppen


Drømmer du om nyt badeværelse ...
Ja hvis du drømmer om et nyt badeværelse er installationerne i vores nuværende badeværelser lavet således, at man let kan ændre indretningen i badeværelset. I nedenstående eksempel som er badeværelset i midten af huset, har man byttet om på vasken og toilettet, hvilket giver mere plads i badeværelset og til en overkommelig pris. Hvis man er lidt fingernem til at montere fliser, fuge, tapetsere og male m.m.

 

I det viste eksempel er der som sagt byttet om på toilettet og vasken, hvilket har givet plads til en 120 cm marmorvask med underskabe samt et stort spejl med en lys baldakin. I forlængelse af fliserne i brusenichen er der monteret en pyntebort hele vejen rundt i rummet, hvilket giver en flot afslutning.

Når man skal lave sit badeværelse, kan det stærkt anbefales at man benytter lejligheden for at få lagt nye rør til gulvvarmen. Det giver både en økonomisk og behagelig varme.   

 

 
    Bemærk at vasken er flyttet over på stue væggen, hvilket betyder at bade-værelset er blevet mere rummeligt og der er blevet plads til et stort spejl.

 

Hjælp til VVS installation:

 
 

Radiatoren er flyttet ombag døren, og virker nu også som håndklæde tørrer. Her er der invisteret i en flot pyntebort, der går rundt i hele badeværelset.

 
 

Bemærk at der er monteret en lille væg til brusenichen, der bevirker at vandet ikke berører skabsarrange- mentet. (Blandingsbatteriet er flyttet)

Tilbage til toppen

 

Udnyt det bagerste badeværelse...

Det bagerste badeværelse kan nemt indrettes praktisk med en stor bruseniche. Ved at ændre placeringen af vasken og toilettet opnås det at badeværelset føles meget større.

Det kræver blot at man kan undvære ca. 30 x 100 cm af soveværelset, hvor man i badeværelset placerer brusenichen som vist på nedenstående tegning.

 

 

I det viste eksempel er badekaret fjernet og for at rummet skal føles stort og venligt, er det nødvendigt at man kan undvære 30x100 cm af soveværelset. Dette giver mulighed for at lave en stor bruseniche på 1x1 meter. Når man også flytter toilettet hen ved siden af brusenichen, giver det igen mulighed for en vask på 120 cm med underskabe og et stort spejl. Rummet vil føles stort og udseende afhænge helt af flise og farve valg . I soveværelset kan man i det hak, der opstår på væggen til badeværelset montere et gulv til loft skab, der er 30 cm dybt til små ting.

 

 

 

  Når man skal lave sit badeværelse kan det stærkt anbefales at man benytter lejligheden til at få lagt nye rør for gulv varmen. Det giver både en økonomisk og behagelig varme.     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ses ind i badeværelset, hvor man har valgt at flytte bruseniche der giver en anderledes indretning.

Som det ses, har man valgt en enkel vask og bord samt et stor spejl.

 

Her ses ind i bruseniche.

Tilbage til toppen

Hva´ så med køkkenet . . .

Dem der stadig har de gamle (originale) køkken elementer og eventuelt kunne ønske sig et nyt køkken, kan det fortælles at de gamle køkkenlåger er af så god en kvalitet at de med lidt kno-fedt og en rystepudser/båndpudser kan slibes af og behandles med en udbehandling, således at de kan komme til at se ud som nye igen.

 

Det vil sige at, man for en billig penge og lidt arbejde kan få sig et næsten nyt køkken.

Udover at male lågerne kan det anbefales at man også monterer nye indvendige hængsler, håndtag samt maler de gamle mørke kanter. Herefter kan man efter smag og behag vælge en ny bordplade, vask og fliser.

 

 

Følgende skal der bruges kno-fedt til:

1 - Huller fra gl. håndtag og hængsler i lågerne skal       spartles ud med kunstigt træ.

2 - Lågerne skal slibes således at alt gl. lak bliver      fjernet og de bliver lyse.

3 - Lågerne males med en lak med hvidpikment i og      eftermales med en mat gulvlak.

4 - Huller til nye hængsler og håndtag bores            og  monteres.

5 - Kanterne på elementerne males.

6 - Ny bordplade, lister, vask og blandingsbatteri      monteres.

Hjælp til forbedringer kontakt:

Her ses hvor lyst køkkenet bliver efter opfriskning.

Vask og fliser er også med til at ændre køkkenet totalt og hvis der monteres lysrør under overskabene giver dette også et godt lys i køkkenet.

Her ses de indvendige hængsler, samt den malede kant.  

Tilbage til toppen

Et træloft ændrer huset total...
Det må siges, at et træloft ændrer det indvendige miljø i huset, da både lyd og udseende ændres totalt og så endda til en overkommelig gør-det-selv pris. Loftet giver også mulighed for montering af flere typer halogenspot, der giver en særdeles god belysning.

Som vist på figur 1, vil en flot finish være, at man i stedet for at montere en skygge-liste,kan afslutte profilbrættet ca. 2,5 cm fra væggen, således at der opstår en omvendt skygge kant. Dette giver et flot udseende, da det ser ud som om at hele loftet er monteret i en hel flade.

Det kan anbefales, at man benytter en Trip-Trap blege bejse til at male hele loftet med som giver en lys hvidlud farve. 

 

Pris eksempel :

Fyrprofil fra ca. Kr. 79,- pr. m²

Granprofil fra ca. Kr. 102,- pr. m²

 

Priserne er inkl. maling og monteringsskruer men ekskl. montering.

 

Her ses træloftet i stuen

Her ses træloftet i gangen, hvor der er indbygget halogenspot i loftet som  giver en særdeles god belysning.

Loftlemmen er også blevet skjult.

Her ses den omvendte lyskant, der er lavet hele vejen rundt.

 

 

Materiale prisen pr. m² indeholder :

- Profilbrædder

- Forskallingsbræt

- Trip Trap bejse

- Beton monteringsskruer

- Monteringssøm

 

Tilbage til toppen

 

Forbedrer dit indeklima...
Da vore huse er bygget i jernbeton og meget tætte, forekommer der en del problemer med indeklimaet i form at kondens vand på vinduerne, fugtområder på ydervæggene og ikke mindst på det badeværelse der benyttes dagligt. Hvis man dagligt udlufter grundigt i alle rum ca. 5 til 8 gange á 10 minutter fordelt over dagen, vil ovenstående problemer ikke forekomme.
Men da vi alle ved, at det næsten er umuligt at overholde sådan en grundig udluftning er det vigtigt, at man vælger de rigtige udluftnings løsninger til familiens og husets behov. Ud over at man opnår en bedre indendørs trivsel, da der ved et dårligt indeklima opstår mange påvirkninger eks. allergi m.m, samt indre udgifter til vedligeholdelse, opnår man også en sidegevinst, i form af en besparelse på varmeregningen.

Installationen foretages ved, at det gl.ventilationsrør afmonteres og lyddæmper, kanalventilator og rør op til taget monteres oppe på loftet. Fra badeværelset, hvor der monteres en fugtmåler, bores der et hul op til loftet, hvor kablet fra fugtmåleren trækkes. Da der ikke er jord i el installationen på loftet er det nødvendigt at der fra sikringsskabet trækkes et kabel op på loftet til ventilationssystemet. 

For gør-det-selv folket skal det siges, at det er forholdsvis enkelt at montere, men for tilslutning af 230V skal der hjælp fra en Aut. El installatør.

 

Materialeliste pr. badeværelse :

1 x 50 m 3*1,5 m² Installationskabel

1 x Indmuringsdåse for stikkontakt

1 x Fugtstyring fra VINKEL

1 x Kanalventilator fra LINDAB

1 x Lyddæmper + tilbehør

1 x Ramme 69 for stikkontakt

Materiale pris pr. badeværelse ca. 

 

              Kr. 2.100,-

excl.: div. clips og montering

Det er yderst vigtigt, at man har monteret ventilationsriste i alle vinduer og døre i huset.

 

Her ses en komplet installation af rør, lyddæmper og kanalventilator oppe på loftet.

 

Fugtmåleren placeres over døren under udluftningshullet og sammen kobles med lys kontakten, således at det virker sammen eller enkelt vis.

 

Tilbage til toppen

 

Mangler du plads, udnyt loftet . . .  

Hvis man mangler opvaringsplads er det forholdsvist nemt at udnytte loftet, således at man kan få et isoleret rum der er frost og varme sikret til opbevaring.

 

Rummet skal, når det bygges overholde de gældende regler for ikke opholds rum og kunfor privat brug.

I det viste eksempel er der bygget et opbevaringsrum på 15 m² lige når man kommer op af loftlemmen. Opbevaringsrummet er bygget således, at det overholder gældende regler for ikke opholds rum. Rummet kan med lethed gøres større end de 15 m². Selve gulvet består af 22 mm. gulvspånplader, der monteres på en lisye oven på strøerne, således at den nuværende isolering ikke trykkes. Væggene/loftet er som vist på tegningen, opbygget med først en vindpap ca. 7,5 cm fra taget, herefter 150 mm. isolering , en fugtspærre og en gipsplade, der er  monteret med skruer således at en sektion kan afmonteres, hvis der skulle ske noget med taget.

Fig.1 Viser et tværsnit af væggens opbygning ud mod taget.

Dette billede er taget ude fra loftet

og ind gennem den dør der fører ud

fra rummet til resten af loftet.

 

 

Dette billede er taget fra loftlemmen

og ud i det nye isolerede rummet.

Dette billede er taget nede fra

gangen og op igennem loftlemmen.

Alu. stigen kan være en god og

praktisk løsning.

Tilbage til toppen

Viste du at.....

Denne side indeholder praktisk viden samt gode ideer til flere installationer i huset.  

1) Tørretumbler & udluftning:

- at der i ydervæggen er forberedt udluftningen til tørretumblerne med et hul i væggen ?.

Hullet findes helt nede og inderst i hjørnet af ydervæggen. Praktisk kan hullet findes ved at tage en skruetrækker og banke let på ydervæggen og du vil nu kunne høre stor forskel i lyden når skruetrækkeren rammer gasbeton klodsen der sidder i hullet.

Når gasbeton klodsen er fjernet, skal der med en borerhammer bores et hul udefra og ind.

 

2) Skorsten for brændeovn :

-at der i loftet flere steder er forberedt med huller til en skorsten til en brændeovn ?.

Hullerne kan findes ved at man oppe på loftet løfter isoleringen over væggene i stuen og

ved væggen imellem køkkenet og værelset.

 

3) Ventilationsriste i vinduer & døre :

-at det vil give et meget bedre indeklima når der monteres udluftningsriste i alle vinduer og

døre ?. Det vil sammen med en god ventilator ændre indeklimaet totalt. Udluftningsristene

kan købes i alle byggemarkeder, samt er forholdsvis enkle at montere.

 

4) Installation af ISDN eller ekstra telefon tilslutninger :

-at hvis du, vælger at få ISDN installeret og du også ønsker at benytte de gamle analogt telefonstik i huset, men ikke ønsker at få huset spoleret af ledninger, kan dette forslag være en god ide.

 

1- Ledningen til den nye NT boks (ISDN) kan nemt trækkes fra den grå telefondåse udvendigt på væggen ved bryggeresdøren og skjult indtil eksempelvis kosteskabet i køkkenet hvor NT boksen nemt kan opsættes.

Herfra kan man nemt trække ledninger til de ISDN telefoner, samt eventuelt stadig benytte de gamle telefonstik til de alm. analog telefoner.

 

Dette giver en pæn skjult installation i huset.

 

5) Tilslutninger af flere TV/Radio :

Det samme gælder for installation at flere TV/Radio tilslutningsdåser, benyt loftet til at trække antennekablet frem til de, rum hvor der skal opsættes tilslutningsdåser

 

NB!

1- Hvis man trækker antennekablet fra udgangen på   videoen i stuen, så kan man i de enkelte rum også

se video.

 

2- Ved tilslutning af flere end 2 ekstra tilslutningsdåser skal der benyttes en linie forstærker.

 

 

Tilbage til toppen

Med Venlig Hilsen
Kildevangsparkens Varmelaug

WebMaster